Atelier 2000 er specialiseret i uniformer af meget høj kvalitet, og leverer bl.a. til Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentet, Søværnet, diverse garder og foreninger. Vi forstår at omsætte det traditionelle til en moderne form, der kan fremstilles til konkurrencedygtige priser.

Uniformerne bliver fremstillet i vores egen produktion i Danmark eller Litauen. Ingen uniform går ud til kunden uden at have været igennem kvalitetskontrollen i vores danske produktion, hvor omkring 15 faguddannede skræddere sikrer, at kvaliteten er i top.

Vi er eksperter i at lave uniformer efter kundens specifikationer, men rådgiver også gerne omkring tilpasninger og ændringer, eller udvikler nye modeller.

Vores uniformer kan laves i standardstørrelser eller efter personlige mål.

Måltagning til vores uniformer kan ske efter aftale i hverdagene i Sønderborg eller København.